En skabelon kan bruges til emner, hvor man skal gentage en bestemt handling på en milimeter præcis måde – måske mange gange. En boreskabelon kan netop det – hvis man skal bore/lave et hul præcist på et emne mange eller i hvert fald flere gange.
Vi har flere forskellige boreskabeloner, som vi vil anbefale, hvis du enten arbejder i at montere møbelgreb eller møbelknopper – eller hvis du skal sætte skjulte skabshængsler i låger, hvor der ikke er forborede huller.
En boreskabelon til greb kan anbefales, når du skal sætte møbelgreb eller møbelknopper på nye låger, hvor der endnu ikke er boret huller i. Det er naturligvis vigtigt, at man følger vejledningen meget præcist, så man får alle huller i de nye fronter lavet præcist og korrekt.
Vores grønne boreskabelon til møbelgreb og møbelknopper kan bruges til knopgreb, hvor der er et skema, der giver forslag til, hvordan man kan placere en ny møbelknop på en låge- eller skuffefront. Derudover kan man anvende boreskabelonen til at lave huller med en c/c afstand (afstand imellem de to huller, som bruges til at montere møbelgrebet med skruer) fra 32 mm til 320 mm.
Når man anvender boreskabelonen til møbelgreb og møbelknopper, så kan det være fornuftigt at markere de enkelte huller, som man skal bruge – eller evt. at blænde nogle af de omkringliggende huller af, så man ikke kommer til at bruge og bore et forkert hul i sin låge. Når der er så mange markeringer på skabelonen, så kan man godt komme til at markere/bore et hul forkert, hvis man ikke lige har fokus 100% hele tiden på opgaven.
Boreskabelonen til møbelknopper og møbelgreb kan også bruges til ekstra bredde skuffer eller c/c afstand større end 320 mm. Her skal man kigge på de vejledninger, som ligger i billeder under produktet for at få de bedste løsninger til at løse denne udfordring/specialtilfælde.
Vi har også en anden og lidt billigere boreskabelon til greb og knopper, hvor der blot er en lang række huller, som man kan markere op i den ønskede c/c afstand. Meget simpelt og let at anvende.
Den blå boreskabelon anvendes til placering af hullet til skjulte skabshængsler samt markering af hulrækken enten 28 eller 37 mm fra forkanten af skabet. Boreskabelonen til skjulte skabshængsler kan bruges til både Ø26 mm eller Ø35 mm hængsler. Der er en vejledning, som medsendes, samt mere information under produktet og et link til en tysk video, som viser, hvordan boreskabelonen til skjulte skabshængsler kan anvendes.