Herunder findes vores selvklæbende dækhætter, som alle er fremstillet i plastik – nogle med et look af en træsort – andre er blot i en farve.
Dækhætterne kan bruges til at dække et hul, et mærke eller en skade på et møbel eller et emne. De kan også bruges til at dække et skruehul i et møbel. Dækhætterne er lette at montere, da de er selvklæbende, hvorved de ikke kræver værktøj, men blot lidt rengøring for at sikre en lang holdbarhed.
Montering: Det er vigtigt, at selve møblet eller emnet, hvor den selvklæbende dækhætte skal monteres på, har en glat, ren overflade, som er fri for fedt, støv og snavs, ellers er der risiko for, at dækhætten ikke kan klæbe ordentligt fast og hurtigt falder af igen. Sørg for, at emnet er helt tørt inden, at dækhætten monteres. Dækhætten trækkes fri af arket, så den selvklæbende side vender ind imod møblet eller emnet. Dækhætten placeres så præcist som muligt på det sted, som den skal dække, så den kommer til at dække bedst muligt. Tryk hårdt ned på dækhætten i et par sekunder for at sikre, at klæbemidlet binder sig godt fast på møblet.
Bemærk, at der kan være en smule forskel på, hvordan billedet ser ud og hvordan produktet ser ud i virkeligheden, men vi har gjort vores bedste for at lægge nogle retvisende billeder ind. Bestil evt. flere farver, hvis du er lidt i tvivl om, hvilken farve eller overflade, du skal vælge, da fragten for at købe nye ark helt klart overstiger prisen for et par ekstra ark i andre farver.
Alle selvklæbende dækhætter sælges i ark med x antal styk, som det ses under den enkelte vare. Antal styk varierer dermed fra produkt til produkt – afhængigt af, hvordan leverandøren har valgt at sælge dem.
Har du brug for andre farver, modeller eller overflader, så spørg os. Vi kan muligvis skaffe andre selvklæbende dækhætter end dem, som du kan købe på vores hjemmeside.