Endepropper
15 produkter
Viser 1 - 15 af 15 produkter
Endepropper er propper i plastik, som bruges som en afslutning på et rør eller på et metalben. Nogle af vores endepropper kan også bruges som en prop på en bøjlestang, så man ikke ser enden af et rør. Det er en simpel og flot løsning og giver lige den sidste finish.
Endepropper til metalben forhindrer mærker eller skader på gulvet, da de kan bruges som en slags mellemled mellem metalben og gulv, så metalbenet ikke ridser gulvet, men yder beskyttelse over for gulvet.
Endepropper
Det er oplagt at udskifte de gamle endepropper ind imellem - især på stole, hvor der er slidtage og belastning så godt som dagligt. Endepropper eller dupsko holder ikke evigt, og får man ikke udskiftet dem i tide, kan det gå ud over gulvet, som får mærker eller ligefrem skader, hvis man ikke er opmærksom på det.
Endepropper til stoleben, som er nye og i god stand, vil kunne fungere som en god beskyttelse mod skader og slidtage på gulvet og dermed forlænge gulvets holdbarhed betydeligt. Så endepropper er en slags beskyttelse til stoleben f.eks. - men det er også en beskyttelse af det underlag/gulv, som stolene er placeret på.
Vores endepropper fås i flere former og mange størrelser. Vi har runde endepropper og firkantede endepropper. Vi har også andre typer af endepropper - f.eks endepropper med filt på, som yder ekstra beskyttelse over for dit gulv. Propper med filt egner sig godt til glatte gulve - f.eks. trægulve, beton eller klinker. De er ikke velegnede til gulvtæpper, da der er for meget modstand i tæppet til, at de kan glide frit, hvorved man på længere sigt kan risikere, at filten går løs fra endeproppen.
Vi har også andre typer af propper i vores sortiment, nemlig det, som vi kalder dupsko. Dupsko er også en slags endeprop, men denne dupsko sidder uden på metalbenet og ikke inden i - ligesom endepropperne gør det. Det materiale, som nogle af de dupsko er lavet af, er gummi - andre dupsko er lavet i plastik. Til nogle af vores dupsko medfølger der en skive i metal, som lægges ned i bunden af dupskoen. På den måde lever dupskoen længere, da skiven forhindrer slidtage på dupskoen, så denne holder i længere tid.
Hvordan finder jeg den rigtige endeprop til mit metalben?
Når du skal finde den endeprop, som passer bedst til dit metalben, så skal du måle den ydre diameter på dit ben. Man kan være fristet til at måle den indre diameter, da det virker mest logisk, men så får man ikke bestilt en prop, som passer. Så mål den ydre diameter på benet. Under hver vare er der desuden angivet en godstykkelse - altså den tykkelse, som materialet på benet er lavet af. Tykkelsen på materialet skal ligge inden for de mål, som angives.
Ellers er det ikke sikkert, at proppen kan sidde fast i benet.
Hvordan monterer man endepropper?
Når man skal foretage en montering af endepropper, så er det ret simpelt. Man kan i nogle tilfælde presse endeproppen ind i hullet på metalbenet eller bøjlestangen blot ved, at man bruger fingrene. I andre tilfælde hvor proppen er høj og med kraftige riller, kan det være nødvendigt at banke den i med en gummihammer.
Hele vores sortiment af endepropper og dupsko er tilgængeligt på vores hjemmeside. I de fleste tilfælde er vores endepropper på lager, hvilket ses ud af den lagerstatus, som er at se under hver vare. Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål til os, så kontakt os - vi er klar til at hjælpe dig med at
finde de rigtige produkter.
Vi har masser af gode kvalitets endepropper med kraftige og stabile riller, som sikrer, at proppen sidder godt fast på benet og har en lang holdbarhed.